Min gamle elbil

Min gamle elbil

Om elbil bloggen

Her skriver jeg elbilens "dagbog", og mine tanker omkring brug, vedligeholdelse, opladning osv.

Batteriet taber kapaciteten

OpladningPosted by Henrik Scheel 2010-10-10 21:38:57

Lørdag 2010-10-09 var det nogle dage siden bilen var fuldt opladet (jeg havde kørt mine sædvanlige 10-15 km pr. dag torsdag fredag), men der var stadig 30 % på batteriet ifølge kapacitetsmåleren. 30 % = 20 km tænkte jeg, så jeg ladede ikke inden vi skulle køre Linea til karate lørdag morgen. Men da vi havde kørt de ca. 7,5 km ned til idrætshallen, var der kun 15% tilbage på måleren. Jeg havde heller ikke lige fået regnet det vi skal køre for at komme forbi supermarkedet med...

Så efter Linea var afleveret i hallen, gik Adina og jeg rundt og ledte efter en stikkontakt. Vi fandt en venlig idrætsanlægsinspektør, der lod os lade de 40 minutter, til vi havde hentet Linea igen.

Det er muligt at vi kunne have kommet hjem, men når det er nogle dage siden batterierne sidst blev overladet, er det ikke godt at køre dem helt tomme - de har ikke selvafladet i samme takt, så der er risiko for at de svageste batterier reverserer (dvs. får negativ spænding). Og det havde heller ikke været sjovt at gå i stå på landevejen.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.