Min gamle elbil

Min gamle elbil

Om elbil bloggen

Her skriver jeg elbilens "dagbog", og mine tanker omkring brug, vedligeholdelse, opladning osv.

Motoren er skiftet ud

TeknikPosted by Henrik Scheel 2012-01-23 23:37:28
51.398 km.

Motoren er skiftet ud med en brugt (fra JCBX på elbilforum.no). Det er den gamle model med lige kul. Bilen har kørt en uges tid med denne motor, og den fungerer tilsyneladende udmærket. Motoren "hviner" lidt mere end den oprindelige.

Jeg har aftalt med "hens" fra elbilforum at han kigger på om ankeret fra den oprindelige motor kan renoveres, mens vi er på skiferie i Sverige. Vi passerer alligevel igennem Oslo hvor han bor, på vejen op og hjem.

Jeg har monteret et stik med forbindelse til driftbatteriet (120 Volt) under motorhjelmen. Jeg vil tilslutte en CTEK lader der kan holde 12 V batteriet i god form. Jeg vil ikke risikere at DC-DC'en brænder af igen!

Jeg har desuden isoleret Webastoens varmtvandsbeholder med et gammelt liggeunderlag. Det lader til at virke godt, der kommer hurtigere varme på, og der er stadig til lidt lun luft efter en times parkering.

Foran køleren til batteri / elektronikboks-kredsen har jeg anbragt noget bølgepap med lidt huller, idet kølingen er alt for effektiv (batterierne fungerer bedre når de er varmet lidt op).

Computeren har fejlkoderne:

E0: Permanent isolationsfejl

M3: Motor temperaturføler: Kortslutning til plus eller afbrudt

Q0: Sporadisk isolationsfejl

Q4: Kølemiddel temperaturføler: Kortslutning til plus eller afbrudt

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.