Min gamle elbil

Min gamle elbil

Om elbil bloggen

Her skriver jeg elbilens "dagbog", og mine tanker omkring brug, vedligeholdelse, opladning osv.

Rallytilmelding

KørselPosted by Henrik Scheel 2013-04-02 09:50:31
58.263 km

Nu er bilen og jeg tilmeldt Øresund rundt rallyet d. 1-2 juni: http://www.oecr.org/anmalan/startande-bilar.

Løbet kræver lidt planlægning, de ca. 80 km pr. dag er tæt på bilens rækkevidde. Det går nok, det er jo sommer, og jeg har tidligere kørt op til 90-95 km på en opladning, når jeg har startet få timer efter opladningen var afsluttet, og det ikke var for koldt.

Første dags etape (København - Helsingør - Helsingborg) er en energikonkurrence - mindst energi pr. kg vinder. Sidste år var Tesla'erne i top i den konkurrence. Anden dags etape (Helsingborg - Malmö) er "regularity rally": Man skal køre en bestemt rute, og holde en bestemt gennemsnitshastighed på de forskellige etaper.

Jeg synes selv jeg er ret god til at planlægge kørslen langt frem, hvilket er en stor del af nøglen til energibesparende kørsel: Når du træder på bremsen smider du energi væk, så det gælder om at minimere risikoen for at skulle bremse. Det opnår man med en meget let og tøvende speeder-fod, og et godt overblik over trafikens rytme, inkl. status for lyskryds langt forude. Den anden del er at holde hastigheden nede, vindmodstanden stiger med kvadratet på hastigheden: Kører du dobbelt så hurtigt koster det 4 gange så meget energi!

Det bliver sjovt at prøve regularity rally (kaldes ofte TSD); og jeg er begyndt at kigge efter GPS-smartphone-apps der kan assistere med at overvåge gennemsnitsfart under konkurrencen. Jeg er sikker på at det er nødvendigt med en co-driver, hvis kørslen både skal foregå sikkert og samtidig følge anvisningerne i den "road-book" der udleveres ved starten. Jeg har dog endnu ikke fundet en kortlæser/navigatør/2.kører.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.