Min gamle elbil

Min gamle elbil

Om elbil bloggen

Her skriver jeg elbilens "dagbog", og mine tanker omkring brug, vedligeholdelse, opladning osv.

Vandpåfyldningslampen

OpladningPosted by Henrik Scheel 2010-05-16 18:27:46

Jeg har nu læst mangt og meget om PSA-elbilerne på nettet, og har fundet mange gode tips. Bl. a. at det er en dårlig ide at køre videre når ladelampen lyser: De "fladeste" celler kan polvende - måske permanent. Og de kan eksplodere! Så fremover vil jeg ikke forsøge at køre den ned på 0 procent.

En anden ting jeg har fundet ud af, er at når vandpåfyldningslampen lyser, så vil bilen kun acceptere ca. 10 yderligere "fuld-ladninger", derefter vil den ikke længere lade! Og vandpåfyldningslampen lyste da jeg købte bilen, så jeg ved ikke hvor langt der er endnu...! Den tidligere ejer har fyldt vand på, men ikke i forbindelse med den nødvendige forberedende vedligeholdelsesladning! Så vidt jeg kan forstå betyder det at batteri-elektrolyt-standen i cellerne nu er for høj, og der kan lække elektrolyt ud ved topladning, med efterfølgende formindsket kapacitet.

Det ser ud til at jeg må købe mig en relight2010 så hurtigt som muligt, så jeg kan gennemføre vandpåfyldning på den rigtige måde for hver ca. 500 Ah, og slukke vandpåfyldningslampen. Det bliver for dyrt og besværligt i længden at skulle aflevere bilen to dage på Peugeot-værkstedet (den forberedende ladning før vandpåfyldning tager mindst 8-13 timer).

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.