Østergaardens grundejerforening

Østergaardens grundejerforening

Om denne blog

Denne blog (forkortelse af web-log) er en blog for Østergaardens Grundejerforening i Sengeløse. Grundejerforeningens medlemmer er husstandene på Spjeldager og Mosekilen. Det er kun bestyrelsen der kan skrive nye indlæg på bloggen. Alle kan skrive kommentarer og læse indlæg og kommentarer. Husk at skrive navn og adresse i din kommentar.

"Fælleden" er ryddet

Information fra bestyrelsenPosted by Bestyrelsen 2014-04-28 22:49:51
Lørdag d. 26/4 mødte fædrene fra 6 børnefamilier frem, og fjernede alle legeredskaberne samt hegnet fra "fælleden" bag vandværkshuset.

Arbejdet var tungt i det lune forårsvejr, og tørsten måtte flere gange slukkes undervejs.

Ingen af dem der oprindeligt stillede legeredskaberne op deltog i "nedrivningen" - de fremmødte enedes om at det måtte være fordi de godt vidste hvor meget beton der var hældt i stolpehullerne i sin tid!

Det lykkedes dog at få alle stolper op eller kappet under terræn niveau, og hele molevitten nåede at komme på genbrugspladsen inden lukketid. Der mangler dog stadig at blive fyldt lidt jord i nogle af hullerne.

Henrik Scheel, formand



  • Comments(0)//gf.spjeldager.dk/#post6